![]() |
![]() |
![]() |
Relaxing
Ofte er det i pauserne mere end under de styrede præstationer, at vigtige beslutninger bliver truffet.
På Conference Campus er det ikke usædvanligt, at deltagerne frivilligt arbejder igennem til et godt stykke ud på natten eller at vi oplever en dynamisk stemning som op til en premiere, hvor alle udfolder sig maksimalt.
Det mener vi kun lade sig gøre, fordi der gives plads til både afslapning, udfordring og inspirativt pres og fordi det er den specifikke mødeagenda og den enkeltes behov, der tilgodeses.
På Conference Campus kan man fare vild i en tanke i en hængekøje i parken eller få gang i blodomløbet ved at tage sig en dukkert i badesøen eller en løbetur i skoven. I The Beverage Room kan der til hver en tid tankes op af varme eller kolde drikke. Et favorit hjørne at samle tankerne i er køkkenscenens ‘Recipe corner’ eller der kan hentes inspiration i bibliotekets skøn- og faglitterære titler, magasiner og coffee-table-books samlet af husets bogelsker. Der bliver ofte tændt op i pejsen, når nogen har brug for en power-napping i pejsestuen eller bålet bliver tændt på den store terrasse, hvis der er stemning for at samles udendørs mellem teltene. I Gyldenholms naturstærke nærområde arrangerer vi udflugter og aktiviteter on request.




