Tankeføde fra Campuskøkkenet

Mad er bærbar kultur, mest sanseligt eksponeret i det globale gadekøkken:

Et kulinarisk gadekryds af civilisationer. Grænseoverskridende og altid i bevægelse; både traditionsbærende og ude på at springe rammer.
Til stede i nuet og åbent mod verden.

Gadekøkkenet er vores ledestjerne. Regelsættet er det fundament, vi arbejder udfra:

Værdierne Respekter alt levende.
Anerkend naturlige kredsløb.
Vær aldrig ligeglad.
Balancer mellem fuld kontrol og plads til at lade tingene ske.
Råvaren Vælg den, når den er på sit højeste – karakterfuld & ukamufleret.
Dyrk den selv eller find den så tæt på dine køkkenregioner som muligt.
Suppler med det mest udsøgte fra klodens unikke dyrkningssteder.
Menneskene Vi ved, det er sjovest at gøre sig umage og vi gør det med den indsigt,
alverdens generøse kokke har givet os ved at afsløre generationers
kulinariske hemmeligheder.
Talent, teknik og timing er essentiel.
Det, der løfter helheden til nye højder er vores lyst til at lege, fortolke
og bringe noget på spil.
Drivkraften Et solidt standpunkt formet af erfaring og omtanke giver os friheden
til at være uforbeholdent nysgerrige, dristige, improviserende og som udgangspunkt altædende.
Smagen Smagen har hovedrollen. Er den ligegyldig, er alt andet det også.
Med fokus på sund energi & balance giver vi den fuld kraft og forvandler almindeligheder til ualmindelig, original velsmag.
Oplevelsen Fra den åbne køkkenscene er det vores kulinariske optrin og ildstedet,
der spreder stemning og bringer al køkkenets energi udover køkkenbordskanten. Her indledes en rejse kloden rundt med bid, dybde, sprødhed, blødhed, saft og struktur.
Måltidet Når gong-gong’en slår på Gyldenholm, er det verden, der skal smages på
og det universelle ritual at spise sammen, der dyrkes.


Tine Galatius & Thomas Randsø

« Back to previous page