![]() |
![]() |
![]() |
Welcoming
Conference Campus – hvis du vil føle dig hjemme på udebane
Det første de fleste gæster oplever, når de træder ind ad døren i hovedbygningens store, panelerede hall er muligheder:
2000 kvm. kulturarv på vej ind i en ny tid. Restaureret med respekt for husets sjæl men med en stærk fornemmelse for det moderne og innovative, der overrasker og peger fremad.
Alle hotelkonventioner er droppet eller fortolket på ny. Attituden er afslappet professionalisme, oprigtighed og åbenhed.
Grænsen mellem vært og gæst er flydende. Der er full service døgnet rundt, men huset inviterer samtidig til et midlertidigt ejerskab, hvor du selv kan deltage og blive en del af historien.
Ved ankomsten bliver alle gæster modtaget med et traktement, mens de introduceres til stedet og de ritualer,
der er forbundet med at tilbringe et døgn i omgivelser, indrettet med formålet positivt at udfordre, involvere og inspirere.




