Anne Dige

www.taichispirit.dk

Tai Chi – energi til at forfølge sine mål

“At dyrke Tai Chi og Qi Gong er at arbejde med kroppens energi, bevægelse og åndedrættet for at opnå større fysisk
og psykisk velvære”. Så enkelt beskriver kineserne et flere 1000 år gammelt bevægelsessystem og lige så nøgternt
udbreder Anne Dige kendskabet til Tai Chi og Qi Gong, når hun på sin nærværende og graciøse facon underviser i klassiske øvelser. 

Træningen har en harmoniserende indvirkning på åndedræt, kredsløb og fordøjelse og bruges til generel afbalancering 
af hele kroppen. Dyrker man Tai Chi og Qi Gong regelmæssigt vil man opleve, at det bliver lettere at stå fast
og være til stede – også i pressede situationer.

Anne Dige har en baggrund som aut. fysioterapeut og 20 års tai chi erfaring som elev af kinesiske mestre
og som underviser i bl.a. England, Belgien og Danmark. I dag uddanner hun også nye instruktører.
Privat opsøger hun andre fysiske discipliner og forfølger drømme og ambitioner, som hun mener,
det er Tai Chi og Qi Gong træningen, der gør det muligt at nå og gennemføre.
Maraton på Den kinesiske Mur, Meditation i Tibetanske klostre, løbetræning i Himalaya, bjergklatring
og træ-parcour i Schweiz er nogle af de sidste års store udfordringer.

Når Anne tilbyder workshops i dansesalen eller parken på Conference Campus, Gyldenholm er det fra en times
instruktion med servering af grøn te til længerevarende forløb med en kulinarisk del, der fuldender helheden.

« Back to previous page